|
|
Vi støtter børn og unge i nød
Foreningen har til formål at beskytte og støtte de børn og unge i Danmark, som har en hård tilværelse. Det kan være de har forældre der er alkoholikere eller er misbrugere på anden vis, børn og unge som er anbragt uden for hjemmet i plejefamilie eller børnehjem, eller børn og unge som på anden vis har været udsat for svigt og dårlig opvækst.
Charity Baren
Næste "Charity Bar" bliver afholdt den 10. september! Denne gang foregår det på Hotel Kong Arthur ved Nørre Søgade. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu!
Hvem er vi?
Vi er 5 initiativtagere, som ønsker
at støtte og hjælpe børn og unge
i nød i Danmark. De har gennem deres opvækst oplevet store følelsesmæssige svigt fra deres forældre.
Hvem hjælper vi?
Foreningens formål er at beskytte og støtte børn og unge i Danmark, som er blevet hjemløse, anbragt uden for hjemmet i plejefamilie, på børnehjem eller i egen bolig ved at skabe nogle bedre rammer for dem.
Charity Baren
Som noget helt nyt åbner "Børn og Unge i Nød" en Charity Bar . Hver måned vil det være et nyt sted i København med nye Ambassadører der tager imod dig.
10.000 kroner fra TV-programmet "Til middag hos..."
Camilla Miehe-Renard blev vinder i TV-programmet "Til middag hos...", og vandt 10.000 kroner til en velgørenhed efter hendes valg. Valget faldt på "Børn og Unge i Nød"
"Da jeg sagde ja til at medvirke i TV3-programmet "Til middag hos..." var jeg ikke i tvivl om, hvem pengene skulle gå til, hvis jeg vandt. Jeg synes, at foreningen gør et fantastisk stykke arbejde for de mange børn og unge i Danmark, der ikke har et ordentligt socialt og følelsesmæssigt sikkerhedsnet.
Især beundrer jeg, at foreningen forstår vigtigheden af at give disse børn nærvær, omsorg og fysisk tilstedeværelse - i stedet for blot en upersonlig check en gang om måneden. At engagere sig personligt i sårbare børn og unge er en udfordring - en udfordring som Dea Kudibal og foreningen har valgt at gøre til en hjertesag."
TAK Camilla for donationen og din støtte!